Alle nyheder og blogs
Hjælp

   NcM Logo  hvid

Skriftstørrelse: +
7 minutes reading time (1472 words)

Cykeltur til Prag og retur I

39468588_10217315764791946_2222042708300529664_n

Turen var planlagt af Helmer til mindste detalje. Vi var – Helmer, Mogens, Grete, Hans Henning, Jan, Erik, Johannes, Günter og Bodil med en gennemsnitsalder på ca. 67,3 år. Vi skulle bruge 5 dage derned – 2 dage som turister i Prag – 5 dage hjem, en strækning på ca. 1300 km. Vi havde lejet en bil til bagage, hvor der var plads til en ekstra person, hvis der var problemer undervejs, og vi skulle køre bilen ½ dag hver derned og ½ dag hjem. I bilen havde vi en køleboks, så vi havde koldt vand undervejs. Strækningerne var fra 98 km til 160 km pr. dag, og der blev holdt frokost, når over halvdelen af strækningen var kørt. Hele turen blev på 1387 km og 8197 højdemeter, og som den eneste kørte Grete hele turen, da hun fik "solgt" sine køredage. Flere havde fået lagt ruten ind på cykelcomputeren, men Helmer havde også en fysisk kort med, som der var brug for flere gange.

Vejene var for det meste gode, men der var også lange strækninger med bulede og hullede veje. Der var cykelstier mange steder, men kun i den ene side af vejen, så flere gange skulle man krydse store veje, flere cykelstier var bulede af træernes rødder, og mange steder var der frugttræer som vejtræer, så der lå masser af frugt på stien. I byerne kørte man på fortorvet med fliser med op- og nedkørsler, og mange gange med cykler i begge retninger og gående. I de store byer var det bare med at holde tunge lige i munden og prøve at følge med, da der også var sporvogne og dermed mange skinner i gaden.
Vejret var meget fint og til tider meget varmt hele vejen, men vi havde også noget vind, og det kom skråt forfra det meste af vejen, nogle gange lidt kraftigere, og selvfølgelig havde vinden vendt, til vi skulle hjem.
Det meste af vejen var turen rimelig flad, men på vej ind og ud af Tjekkiet var der en del højdemeter med stigninger på 12 % og 15 %, og som Johannes selv sagde, så havde han fået 2 ferie ud af det, både en vandretur og en cykeltur. Hjemturen kørte vi i et flottere område, langs en flod og en del skove og søer.
Mange steder kunne vi køre 2 og 2 og lave hurtige skift, men nogle steder måtte vi køre på linje, og der var Günter god til at trække.
Vi var oppe at spise morgenmad, så snart det var muligt, og de fleste dage var vi af sted 8.15, alt efter længde på turen så var vi ved hotellet ved 16.00 – 17.00 tiden, dog med en undtagelse. Vi kørte ca. 20 km i gennemsnit incl. pauser og frokost, som ca. varede 1 time, med lidt tunge ben bagefter.
Efter dagens kørsel fik mændene sig en øl, og Grete og Bodil gik gerne en tur, og så på omegnen. Efter aftensmaden havde vi en del hygge på værelserne med kaffe/the og hyggelig snak inden sengetid.

11/8 2018
Vi mødtes hos Hans Henning i sommerhuset i Marielyst kl. 7.00, og skulle så starte cykelturen her mod færgen fra Gedser til Rostock, som vi skulle med kl. 9.00. Mogens skulle køre følgebilen hele dagen. Vi spiste morgenbuffet, så vi var klar til at cykle kl. 11.00, når færgen var i havn. I dag var der ikke indlagt frokost, men vi var inde i en by, og få en kop kaffe/te og kage, og da vi kørte videre var Erik uopmærksom, og en bil måtte bremse hårdt for ham. Lidt senere fik vi en regnbyge, men kørte videre, da der kun var ca. 25 km til hotellet. Et fint lille hotel i Krakow am See, tæt på en sø. I nabohuset lå "gummi Gerda" og solede hele døgnet. Her glemte Villy sin oplader. Dagens længe 98 km, og 523 hm.

12/8 2018.
Bodil tog første tredjedel af bilkørslen i dag, da det var en lang dag. Erik overtog kørslen efter 53 km. Vi kom tidligt af sted og det kørte fint de første ca. 65 km, så skulle vi over en motorvejsbro, der stod godt nok at vejen var lukket, men mon ikke vi kunne komme over. Men nej, det kunne vi ikke. Vi prøvede flere veje, både efter computeren og kortet, men hver gang endte vi ved en skovvej. Vi måtte tilbage til den sidste store by, Wittstock, og så havde vi næsten kørt 40 km, uden at komme nogle vegne. Fik fat i Erik, som også havde kørt en del rundt. Her spiste vi, og så aftalte vi, at Johannes, som nu skulle køre, tog Hans Henning med og ville køre til hotellet, læsse af, og komme tilbage og hente nogle trætte cyklister. Vi var inde på en lille cafe, hvor der også blev solgt antikviteter og lopppeting. Johannes var tilbage, da vi manglede 40 km, så Villy, Mogens og Bodil kørte med. Han kørte ud endnu engang, men der manglede kun ca. 10 km, men der kom Helmer med, så det var kun Grete, Günter og Jan, der fik kørt 202 km den dag, men de var også først ved hotellet ca. 19.30. Et hyggeligt lille hotel i Brieselang, en forstad til Berlin, med have til, hvor vi kunne sidde udenfor og spise.
Kørt 202 km og 634 hm.

13/8 2018
I dag var det Günters tur i følgebilen. Vi skulle igennem Postamt, en meget stor by, hvor der var meget trafik, flotte bygninger, og vi kunne se fjernsynstårnet i Berlin. Igen i dag var der vejarbejde med omkørsel, men det var nemmere at finde udenom. Villy punkterede i en lille by. Vi kørte meget igennem skov, med dejlig skygge, da det var meget varmt. Spiste frokost i Luckenwalde. Günter var kørt til næste by, og måtte så køre tilbage. Mogens tog Gretes biltur om eftermiddagen. Vi så en stork og et par traner på en mark. Vi ville have holdt en cafe' pause, men der var ingen at finde. Heldigvis havde Mogens fundet et ishus, så han kom med is til os, som vi sad og spise i skovkanten. Herefter var der store flade marker, og der kom en del sidevind, da der trak nogle sorte skyer sammen. Ret hårdt. Fik lige lidt af en regnbyge, da vi kom til hotellet i Torgau. Gik op i byen og sad ude og spiste på torvet. Dagens tur 153 km og 476 hm.

14/8 2018
Jan var fører i følgebilen i formiddag. Det første stykke i dag var rimelig fladt, og stadig med vind fra sydvest. Bakkerne var begyndt at vise sig, og efter 87 km spiste vi frokost, men da havde vi ikke set Jan længe, så Helmer fik ringet til ham, og han fandt os. Villy var nu chauffør, og nu var der en del bakker. Efter en lang nedkørsel var vi på cafe' og få kaffe og kage. Nu var der kun 10 km til hotellet, men der var stadig 2 opkørsler. Nede i en dal, lå hotellet i Altenberg, hvor der ikke var så meget andet. Vi spiste på hotellet, de havde både vildsvin og dyrekød.
I dag blev det til 128 km og 1606 hm.

15/8 2018
Så blev det Hans Hennings tur til bilen. Det startede hårdt og brutalt – 15% - opad, og der kom flere, nogle med op til 12%, men vi fik nogle flotte udsigter over landet. Hotellet lå kun 10 km fra grænsen til Tjekkiet, og vi opdagede slet ikke grænsen. Vi kom forbi en lille skilift, nogle langrendsløjper og mange skilte til vandreruter. Vi spiste frokost i Libochovice, og nu var det Helmers tur til at køre og Mogens kørte med. Det var tyndet lidt ud i bakkerne, men der kom dog enkelte ind i mellem. På et tidspunkt ville Johannes åbenbart ikke følges med os, så vi så ham ikke i lang tid. Han stod dog lidt senere ved bilen, og fulgtes så med os resten af vejen. Han havde nogle problemer med sine gear. Da vi kørte ud af en lige landevej med græsgrøfter på siden, ramte Johannes cyklen foran, og tog lige et styrt ned i grøften, han blev noget sur på cyklen, men heldigvis fik han kun et trælår. Endelig nåede vi Prag, med en lang nedkørsel på brosten, igennem en masse trafik, men der var heldigvis cykelbaner flere steder. Vi kom til en fin park med udsigt over byen, og måtte trække ned af en stejl sti, hvor der også var trapper. Så skulle vi bare over en af broerne, og så var vi midt i byen, hvor hotellet lå. Var først ved hotellet kl. 17.45. Günter havde også fået problemer med sin ene pedal. Bilen kom ind i en lukket gård, og cyklerne sat i kælderen. Så var det tid til at gå en tur gennem byen og finde et sted at spise.
Turen i dag blev på 132 km og 1621 hm.

Gik Du På Realskole?
Cykeltur til Prag og retur II
 

Kommentarer 1

Already Registered? Login Here
Finn Søgaard - onsdag, 26. september 2018 13:16
Respekt, Respekt, Respekt

Som 1.års lærling i NCM kan jeg kun udtrykke min dybeste respekt for Jer og jeres bedrift. Spændende læsning.
Finn Søgaard

0
Som 1.års lærling i NCM kan jeg kun udtrykke min dybeste respekt for Jer og jeres bedrift. Spændende læsning. Finn Søgaard

Husk

 

Træning fra 1. oktober

MTB lørdage kl. 10 og racer søndage kl. 10.
Som altid fra Kildemarksvej 70.

 

FAQ

Har du et spørgsmål du ikke lige finder et svar på, så prøv søgefunktionen på siden eller vores FAQ.

 

Klubtøj

Når du køber strømper og bagskærme i vores gamle webshop så husk du selv skal hente det hos Fri Bikeshop i Ringstedgade.

 

Blog på hjemmesiden

Det er vigtigt vi til stadighed publicerer nye artikler her på siden. Derfor - når du har været ude at opleve noget spændende så send et billede og en lille historie til webmaster. Du er også meget velkommen til at skrive historien selv direkte på hjemmesiden - det gør du når du er logget ind via menuen "Min menu" i logud boksen.

 

Upload billeder

Tag nogle billeder når du er ude med din cykel og upload dem til hjemmesiden her. Kræver at du er logget ind. Der går kort tid før de er synlige - webmaster skal lige publicere dem. Du er også velkommen til at sende dem til webmaster i stedet.

 

Referater m.v.

Du finder seneste referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger her. (Kræver log ind).

 

Støt vores annoncører

Medlemslogin

Kun medlemmer af Næstved Cykel-Motion kan logge ind. Mangler du login så skriv til webmaster.

Opslagstavlen

Annoncer

Velkommen til

Simon Artmann
Erik Daugaard
Mie Olander Hjort
Brian Olander Hjort
Rie Stysiek
Patrycja Popowska
Jan Sønderstgård
Jesper Therbo
Thomas Olsen
Michael Andersen
Martin Augustinussen
Morten Hansen
Lissi Nielsen
René Madsen
Helge Hansen

Næstved Cykel-Motion på strava.com