Alle nyheder og blogs
Hjælp

   NcM Logo  hvid

Skriftstørrelse: +
2 minutes reading time (364 words)

Det er samfundets skyld!

IMG_5697

Det skrev Steffen Brandt fra bandet TV-2 engang en ironisk og sarkastisk sang om. Den er jeg kommet i tanke om i forbindelse med uheldet ved Medieløbet for nylig, hvor nogen ryttere, så vidt jeg har forstået, kom over i den modsatte vejbane og kørte ind i en modkørende bil. Det kunne været gået helt galt men de implicerede er vist sluppet med nogen brækkede lemmer, hvilket selvfølgelig kan være slemt nok.

Anyway - efterfølgende er der skrevet meget om, hvad Medieløbet kunne have gjort for at undgå det. De har godt nok i år undladt MC assistance, hvilket måske kunne have gjort en forskel. Men ellers mener jeg ikke løbsarrangøren kan gøre så meget andet end de gør: De fortæller deltagerne meget tydeligt at man deltager på eget ansvar og bedes overholde færdselsloven. Basta.

Og overholder vi færdselsloven så er risikoen mindre for at der sker noget alvorligt.

Jeg udtaler mig på opfordring om dette i dagens udgave af Sjællandske. Grunden til at jeg tager det op her er, at vi skal huske, at de samme betingelser gælder under træning. Vælger vi at køre to og to over en bakketop eller ned gennem farlige sving med ringe oversigt, så løber vi en stor risiko. Ligeså ved en skiltespurt, hvor en eller flere trækker helt over i den modsatte side af vejbanen. Og sker der noget så er det hverken klubbens eller samfundets skyld - så er det vores egen skyld. Vi må selv tage et ansvar. Dette pointerede jeg også ved start af træning i går tirsdag ligesom jeg flere gange i denne sæson har omtalt, hvad vi selv kan gøre for at sikre os selv og genere den øvrige trafik mindst muligt.

Naturligvis kan der alligevel ske ulykker. Vi har set biler svinge lige ind foran os. Men vi må selv bidrage så godt vi kan og være vores ansvar bevidst.

Vi praktiserer selv træning i klubben og vi er også løbsarrangør - hvis I har idéer til, hvordan vi bedre udfylder disse roller håber jeg I henvender jer til bestyrelsen. For naturligvis er det samlede ansvar for at alle overlever uden varige mén, en fællesmængde af alle de regler, væremåder og vaner vi har.

På vores hjemmeside findes i øvrigt gode artikler om sikkerhed og kørsel i gruppe.

Cykeltur til Prag og retur II
Biking hos Happy2Fitness & Scala Fitness
 

Kommentarer 3

Already Registered? Login Here
Jeppe Boel - torsdag, 6. september 2018 18:32

Jeg er lodret uenig i det du skriver om at de ikke kunne have gjort mere, og jeg er ked af at du som formand for vores cykelklub udtaler dig til medierne om weekendens hændelse. Alle ved at man deltager "på eget ansvar" men det friholder IKKE Sjællandske medier og tv2øst for ansvar. De vælger IKKE at hyre marshals ind til at køre i front og havde de gjort de var dette sandsynligvis ikke sket. Det har så den konsekvens at Lasse lige nu har gennemgået 2 store operationer og det er kun tilfældigheder der gør at han stadig er i live. Men hvad fanden.... Han kører jo ikke i grønt....
Jeg er helt med på alt det der halløj om færdselslov, ansvar osv. Men med din holdning bliver jeg da lidt nysgerrig på hvorfor du synes det er en god ide at vi hvert år hyrer marshals ind til forårs løbet?? Vi kan vel være ligeglade og bare opfordre til at færdselsloven overholdes???
Jeg synes det er skammeligt at du forsvarer det lorteløb. Jeg synes langt hellere du skulle udtale dig om hvor forkasteligt det er at de arrangerer løb med en så ringe grad af sikkerhed. (flagposterne sad og læste avis) Et løb hvor de helt klart er fuldstændig ligeglade med de hurtigste rytteres sikkerhed. Og så fremhæve hvordan VI i Næstved Cykel motion stræber efter at afholde sikre løb og hvordan vi gør det. Og så synes jeg vi skal placere et løb i samme weekend som medieløbet placeres næste år. Et løb med med Marshals, flagposter, og alt hvad vi er kendt og elsket for. Vi trækker altså 750 startende i april måned....
Claus... Du er verdens bedste formand for NCM og det arbejde du gør er fuldstændig uovertruffent, men lige her er jeg bare lodret uenig med dig.
Bedste hilsner
Jeppe.

1
Jeg er lodret uenig i det du skriver om at de ikke kunne have gjort mere, og jeg er ked af at du som formand for vores cykelklub udtaler dig til medierne om weekendens hændelse. Alle ved at man deltager "på eget ansvar" men det friholder IKKE Sjællandske medier og tv2øst for ansvar. De vælger IKKE at hyre marshals ind til at køre i front og havde de gjort de var dette sandsynligvis ikke sket. Det har så den konsekvens at Lasse lige nu har gennemgået 2 store operationer og det er kun tilfældigheder der gør at han stadig er i live. Men hvad fanden.... Han kører jo ikke i grønt.... Jeg er helt med på alt det der halløj om færdselslov, ansvar osv. Men med din holdning bliver jeg da lidt nysgerrig på hvorfor du synes det er en god ide at vi hvert år hyrer marshals ind til forårs løbet?? Vi kan vel være ligeglade og bare opfordre til at færdselsloven overholdes??? Jeg synes det er skammeligt at du forsvarer det lorteløb. Jeg synes langt hellere du skulle udtale dig om hvor forkasteligt det er at de arrangerer løb med en så ringe grad af sikkerhed. (flagposterne sad og læste avis) Et løb hvor de helt klart er fuldstændig ligeglade med de hurtigste rytteres sikkerhed. Og så fremhæve hvordan VI i Næstved Cykel motion stræber efter at afholde sikre løb og hvordan vi gør det. Og så synes jeg vi skal placere et løb i samme weekend som medieløbet placeres næste år. Et løb med med Marshals, flagposter, og alt hvad vi er kendt og elsket for. Vi trækker altså 750 startende i april måned.... Claus... Du er verdens bedste formand for NCM og det arbejde du gør er fuldstændig uovertruffent, men lige her er jeg bare lodret uenig med dig. Bedste hilsner Jeppe.
Finn Kristensen - fredag, 7. september 2018 09:15
Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed.

Jeg må sige, at jeg er meget på linje med Jeppe her, hvis man vælger at arrangerer et motionsløb med 1200 deltagere, så har man et medansvar for sikkerheden, man melder ud at man fjerner marshals og flagposter, for at gøre det billigere og for at få sat farten ned, det kan man jo se ud fra resoultatlisten, ikke har virket. Der skal jo ikke være marshals og flagposter for at der skal køres hurtigt, men det er da klart en sikkerhed for de deltagende cyklister.
Med hensyn til sikkerheden til træning, så skal der godt nok strammes op, de gange jeg har været med i år, har der været 1-2 eller 3 farlige situationer, som kunne have været gået rigtig galt, det har alle sammen været rytterne som ikke har kørt hensigtsmæssigt. Det har gjort at jeg flere gange har valgt klubtræning fra og kørt solo.
Det er heller ikke gået min næse forbi, at der er blevet skrevet meget på Facebook , omkring hvordan der bliver kørt på holdene, mit synspunkt er, at der er for mange der vil være med til at bestemme, nu kan jeg kun tale for hold 2, her kender de kun Henrik som kaptajn, måske burde man styrke kaptajn profilen, der er jo flere opført som kaptajner på hvert hold, men det hjælper jo ikke noget, hvis de ryttere som er på holdet ikke kender de andre??

1
Jeg må sige, at jeg er meget på linje med Jeppe her, hvis man vælger at arrangerer et motionsløb med 1200 deltagere, så har man et medansvar for sikkerheden, man melder ud at man fjerner marshals og flagposter, for at gøre det billigere og for at få sat farten ned, det kan man jo se ud fra resoultatlisten, ikke har virket. Der skal jo ikke være marshals og flagposter for at der skal køres hurtigt, men det er da klart en sikkerhed for de deltagende cyklister. Med hensyn til sikkerheden til træning, så skal der godt nok strammes op, de gange jeg har været med i år, har der været 1-2 eller 3 farlige situationer, som kunne have været gået rigtig galt, det har alle sammen været rytterne som ikke har kørt hensigtsmæssigt. Det har gjort at jeg flere gange har valgt klubtræning fra og kørt solo. Det er heller ikke gået min næse forbi, at der er blevet skrevet meget på Facebook , omkring hvordan der bliver kørt på holdene, mit synspunkt er, at der er for mange der vil være med til at bestemme, nu kan jeg kun tale for hold 2, her kender de kun Henrik som kaptajn, måske burde man styrke kaptajn profilen, der er jo flere opført som kaptajner på hvert hold, men det hjælper jo ikke noget, hvis de ryttere som er på holdet ikke kender de andre??
Jasper Mosevang Vinten - torsdag, 13. september 2018 14:19
Stærkt uenig i formandens opbakning til Medieløbets arrangører.

Jeg deltog i Medieløbet og var en del af frontgruppen, hvor uheldet indtraf da en enkelt rytter ramte en modkørende bil. Der har været skrevet meget i medierne angående ulykken, og det meste af det har været faktuelt forkert. En stor del af udtalelserne har været et forsøg på at frasige sig ethvert ansvar for ulykken fra arrangørernes side.

Faktum er følgende:

• Blot en enkelt rytter kom over i den forkerte side af vejbanen og ramte den modkørende bil i et uoversigtbart højresving. Den anden rytter blev taget med i faldet og slået bevidstløs.
• Den ramte rytter brækkede IKKE benet (fake news i medierne), men pådrog sig langt værre skader. Han lå på intensiv afdeling i 5 dage, hvilket indikerer omfanget af skader. Han ender med stor sandsynlighed med varige mén efter ulykken.
• Vi lå i et hovedfelt forrest i løbet på cirka 50 mand. Alle var kompetente ryttere. Der blev passet på hinanden og givet kommandoer ned gennem feltet, som sædvanligt. At vi skulle have kørt med "hovedet under armen", som det har været fremført af Bo Wacker, DGI er helt ude af proportioner og ansvarsfralæggelse af værste skuffe.
• Den modkørende bil kan have skåret svinget og trukket ind til højre i sidste øjeblik. Jeg sad cirka 5 m bag den ramte rytter i højre side af vejen.
• Politiet erklærede på stedet, at det er et kendt ulykkessted, hvor der er sket flere ulykker gennem årene med frontalkollisioner. En sort plet på vejkortet.

Jeg er skuffet over, at du Claus, som vores formand bakker op om arrangørernes ageren i denne sag og lader dig bruge for at legitimere den manglende ryttersikkerhed i Medieløbet. Havde der været en race marshall foran feltet, er jeg overbevist om, at denne ulykke ikke ville være hændt.

Der vil altid bliver kørt væddeløb til motionsløb uanset, hvad der fremsendes i en e-mail. For at højne sikkerheden er race marshalls essentielle.

Så længe ryttersikkerheden er ikke eksisterende i Medieløbet vil jeg anbefale alle i NCM at boykotte løbet fremover.

1
Jeg deltog i Medieløbet og var en del af frontgruppen, hvor uheldet indtraf da en enkelt rytter ramte en modkørende bil. Der har været skrevet meget i medierne angående ulykken, og det meste af det har været faktuelt forkert. En stor del af udtalelserne har været et forsøg på at frasige sig ethvert ansvar for ulykken fra arrangørernes side. Faktum er følgende: • Blot en enkelt rytter kom over i den forkerte side af vejbanen og ramte den modkørende bil i et uoversigtbart højresving. Den anden rytter blev taget med i faldet og slået bevidstløs. • Den ramte rytter brækkede IKKE benet (fake news i medierne), men pådrog sig langt værre skader. Han lå på intensiv afdeling i 5 dage, hvilket indikerer omfanget af skader. Han ender med stor sandsynlighed med varige mén efter ulykken. • Vi lå i et hovedfelt forrest i løbet på cirka 50 mand. Alle var kompetente ryttere. Der blev passet på hinanden og givet kommandoer ned gennem feltet, som sædvanligt. At vi skulle have kørt med "hovedet under armen", som det har været fremført af Bo Wacker, DGI er helt ude af proportioner og ansvarsfralæggelse af værste skuffe. • Den modkørende bil kan have skåret svinget og trukket ind til højre i sidste øjeblik. Jeg sad cirka 5 m bag den ramte rytter i højre side af vejen. • Politiet erklærede på stedet, at det er et kendt ulykkessted, hvor der er sket flere ulykker gennem årene med frontalkollisioner. En sort plet på vejkortet. Jeg er skuffet over, at du Claus, som vores formand bakker op om arrangørernes ageren i denne sag og lader dig bruge for at legitimere den manglende ryttersikkerhed i Medieløbet. Havde der været en race marshall foran feltet, er jeg overbevist om, at denne ulykke ikke ville være hændt. Der vil altid bliver kørt væddeløb til motionsløb uanset, hvad der fremsendes i en e-mail. For at højne sikkerheden er race marshalls essentielle. Så længe ryttersikkerheden er ikke eksisterende i Medieløbet vil jeg anbefale alle i NCM at boykotte løbet fremover.

Husk

 

Træning fra 1. oktober

MTB lørdage kl. 10 og racer søndage kl. 10.
Som altid fra Kildemarksvej 70.

 

FAQ

Har du et spørgsmål du ikke lige finder et svar på, så prøv søgefunktionen på siden eller vores FAQ.

 

Klubtøj

Når du køber strømper og bagskærme i vores gamle webshop så husk du selv skal hente det hos Fri Bikeshop i Ringstedgade.

 

Blog på hjemmesiden

Det er vigtigt vi til stadighed publicerer nye artikler her på siden. Derfor - når du har været ude at opleve noget spændende så send et billede og en lille historie til webmaster. Du er også meget velkommen til at skrive historien selv direkte på hjemmesiden - det gør du når du er logget ind via menuen "Min menu" i logud boksen.

 

Upload billeder

Tag nogle billeder når du er ude med din cykel og upload dem til hjemmesiden her. Kræver at du er logget ind. Der går kort tid før de er synlige - webmaster skal lige publicere dem. Du er også velkommen til at sende dem til webmaster i stedet.

 

Referater m.v.

Du finder seneste referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger her. (Kræver log ind).

 

Støt vores annoncører

Medlemslogin

Kun medlemmer af Næstved Cykel-Motion kan logge ind. Mangler du login så skriv til webmaster.

Opslagstavlen

Annoncer

Velkommen til

Simon Artmann
Erik Daugaard
Mie Olander Hjort
Brian Olander Hjort
Rie Stysiek
Patrycja Popowska
Jan Sønderstgård
Jesper Therbo
Thomas Olsen
Michael Andersen
Martin Augustinussen
Morten Hansen
Lissi Nielsen
René Madsen
Helge Hansen

Næstved Cykel-Motion på strava.com