Alle nyheder og blogs
Hjælp

   NcM Logo  hvid

Skriftstørrelse: +
5 minutes reading time (995 words)

På jagt efter færger og tog

D5EA331C-890F-45B0-8162-AE6B75B1D94F

Kun 13 deltagere på årets klubtur. Det skulle nu ikke gå ud over dem der ville med; de 6 mødtes om morgenen Kr. Himmelfarts dag i Rådmandshaven med cyklen.

Vejrudsigten havde mildt sagt ikke været prangende. Vi kom fint ud over landet frem til Korsør, hvor et tog skulle fragte os til Nyborg siden det ikke er tilladt med cykler på Storebæltsbroen.

Fra toget på lavbroen kunne vi nu se at viskerne på bilerne begyndte at bevæge sig. Og det småregnede ganske rigtigt da vi kom på cyklerne igen i Nyborg. Det skulle vise sig stort set at regne uafbrudt frem til Haderslev.

Det er svært nu at huske alle defekter på turene de fire dage - men jeg husker da at Henrik Mathiesen kørte siden op på sit nye GP5000 dæk med forkert indstillet bremseklods ;-)

Heldigvis havde Jimmi et ekstra dæk i rygsækken og vi kunne køre videre.

Vi kom våde og brugte frem til Haderslev efter at have kørt i sidevind de første 150 km. og rimelig kraftig modvind de sidste 50. Men som tidligere erfaret er regnvejr værst når man er på vej ud i det - ikke så slemt når man er undervejs. Et bagerstop ved danmarks bedste romkugler i Nr. Åby lige før lukketid, hjalp også gevaldigt på humøret.

Vi fik en fantastisk velkomst af de øvrige da vi landede i Haderslev. De havde styr på vores værelser og tørrerum og havde fået udsat aftensmaden en halv time så der var tid til afskylning af cykler og ryttere. De havde ikke selv været ude på vejene endnu grundet vejret men trænet armene med vores kufferter.

Store hakkebøffer til aften med masser af kartofler og brun sovs. Hyggesnak inden vi gik til køjs.

Fredag blev for vores hold den første af to kulinariske udflugter. Vi havde mistet Henrik til Charlotte så holdet bestod nu af Tonny Pedersen, Eilif Jensen, Jimmi Løfgren, John Larsen og jeg. Undervejs til Åbenrå efter en længere tur ned ad bakke på toppede brosten, kom jeg til at sige, at "nu kunne jeg godt spise et stort stjerneskud". Jeg vidste at Tonny straks ville give mig ret og vi fandt derfor den fineste restaurant Royal Hotel på torvet i Åbenrå som kunne fremstille dette til os. Cyklerne blev anbragt i deres gang; det var en anelse for koldt til at sidde ude - og der blev bestilt 5 stjerneskud, 5 store colaer og 5 kaffe. Et aldeles godt måltid til præcis kr. 200,- pr. mand.

Efter 114 km. var vi tilbage i Haderslev igen og fik kylling og ris til aften. Udmærket mad og nok af det igen. Om aftenen gik vi en tur ind til byen og fik fyldt depoterne op med is og øl eller drinks. Der var en slags city night i byen med middelalder tema. Vi fik historier fra det andet hold og Ingrid - alle havde haft gode oplevelser men var overrasket over at der fandtes stigninger i denne del af landet.

Tonny var mand for at lede efter kulinarisk mål for turen lørdag. Det blev "Børges Bøfsandwich i Løgumkloster" der vandt. På trods af, at der desværre ikke var mange bakker på vej derhen. Måske netop derfor den blev valgt?

Modvind derud og medvind hjem. Løgumkloster Central Hotel Restaurant havde netop åbnet da vi kom. Der blev bestilt 5 gange bøfsandwich + 5 kaffe. Desværre var jeg lige fraværende da bestillingen blev afgivet ellers havde jeg som Eilif valgt at få den uden brun sovs hældt ud over de to gange franskbrød med bøf imellem. Det blev lidt snasket men så er det prøvet, hvordan jyderne nyder en bøfsandwich.

Middagen var med forskellige slags kød og kartofler samt bordpynt som salaten var blevet døbt fra begyndelsen. Og is til dessert. Om aftenen var der Champion League finale som dog blev en kedelig omgang bold. Igen havde det andet hold også haft en fin tur ud på de Sønderjyske landeveje.

Søndag morgen gik det hjemad. Henrik var nu med på holdet igen. Jeg var nok årsagen til at vi kom lige nogen minutter for sent afsted. Men jeg tog mine føringer på vej mod færgeoverfarten Ballebro - Hardeshøj som skulle bringe os fra fastlandet til Als for at undgå en tur helt til Sønderborg. Vi nåede lige præcis færgen efter at have kæmpet godt.

Efter kun 10 min. sejlads var vi klar til turen over Als. Nu havde vi ca. 1 time til 24 km. så det burde ikke give problemer. Men det gjorde det... Det sidst stykke til færgen mente Henrik ruten skulle køres på 10 km. grusvej som dels satte hastigheden meget ned dels gav et par punkteringer og snitsår i dækkene. Bilerne var kørt på færgen da vi kom men de rare folk lod os hurtigt købe billetter og vi kom med. Pyh ha. Anden jagt den dag var overstået men det blev ikke den sidste...

Efter forplejning på Fynshav - Bøjden færgen tog vi hul på tredje etape mod Nyborg Station. Eilif måtte dog først lige lægge en lap i dækket for at reparere rift som kom efter skovturen. Rimelig hård vind der kunne have været mere gunstig. Måske var det årsagen sammen med begyndende træthed til at vi endnu en gang fik travlt for at nå det tog vi havde billetter til. Jeg havde gode ben og tog mine føringer. Og vi landede 3 min. før planlagt afgang som dog var en smule udsat.

Efter togturen gik det mod Karrebækstorp, hvor vi havde lovet at aflevere Eilif. Det blev ikke i alt for god behold; knæet og kroppen havde gjort modstand til slut så der blev kørt med nedsat hastighed. Vi kom til Næstved med 634 km. på kontoen efter 4 gode og sjove dage. Mit gæt er imidlertid at det bliver sidste klubtur efter denne opskrift. Tilslutningen er blevet for lille - vi må se om vi kan udtænke et nyt koncept der kan få flere end 4,5% af medlemmerne med på en fællestur over flere dage.

Hvad kan jeg gøre for Næstved Cykel-Motion?
MTB - De fire færger rundt om Isefjorden
 

Kommentarer

Already Registered? Login Here
Der er endnu ingen der har kommenteret på dette indlæg.
Så du kan være den første til at kommentere på det.

Husk

 

Træning fra 1. oktober

MTB lørdage kl. 10 og racer søndage kl. 10.
Som altid fra Kildemarksvej 70.

 

FAQ

Har du et spørgsmål du ikke lige finder et svar på, så prøv søgefunktionen på siden eller vores FAQ.

 

Klubtøj

Når du køber strømper og bagskærme i vores gamle webshop så husk du selv skal hente det hos Fri Bikeshop i Ringstedgade.

 

Blog på hjemmesiden

Det er vigtigt vi til stadighed publicerer nye artikler her på siden. Derfor - når du har været ude at opleve noget spændende så send et billede og en lille historie til webmaster. Du er også meget velkommen til at skrive historien selv direkte på hjemmesiden - det gør du når du er logget ind via menuen "Min menu" i logud boksen.

 

Upload billeder

Tag nogle billeder når du er ude med din cykel og upload dem til hjemmesiden her. Kræver at du er logget ind. Der går kort tid før de er synlige - webmaster skal lige publicere dem. Du er også velkommen til at sende dem til webmaster i stedet.

 

Referater m.v.

Du finder seneste referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger her. (Kræver log ind).

 

Støt vores annoncører

Medlemslogin

Kun medlemmer af Næstved Cykel-Motion kan logge ind. Mangler du login så skriv til webmaster.

Opslagstavlen

Annoncer

Velkommen til

Jesper Holst Schmidt
Pia Nagel
Johnny Burkal Ramsing
Susanne Rehn
Rasmus Møller
Marianne Holm
Adam Kongstad
Ole Marboe
Michael Trantoft Andreasen
Martin Wolter Kaas Nielsen
Anita Bigum
Allan Nielsen
Martin Gutzon Dueholm
Leif Olsen
Torben Adeler

Næstved Cykel-Motion på strava.com