Alle nyheder og blogs
Hjælp

   NcM Logo  hvid

Skriftstørrelse: +

Nyt fra bestyrelsen - september 2017

NCM_2017_005_cop_20170911-164156_1

Referat fra vores møder kommer på hjemmesiden relativt kort tid efter et møde er afholdt. Men for dem der ikke så ofte kommer derind vil jeg lige fortælle lidt om de seneste drøftelser og beslutninger.

Tonny Pedersen og Søren Voltzmann arbejder på et oplæg til en klubtur til Mallorca til foråret. Den vil sandsynligvis inkludere Kr. Himmelfartsferien og dermed finde sted i uge 19. Prisen vil sikkert blive mellem kr. 6.500,- og kr. 7.000,- med indkvartering, halvpension og fly men plus cykeltransport/leje af cykel. For at komme videre med planlægningen har vi behov for en indikation af, hvor mange fra klubben der vil deltage. Derfor – overvejer du at tage med bedes du uden forpligtelse i øvrigt, sende en kort mail til Tonny Pedersen om dette via tmedpedersen@gmail.com eller sende ham en sms inkl. dit navn på 2020 0802.
Vi er klar over at debat og beslutning om en sådan tur normalt finder sted på efterårets medlemsmøde – men skal vi så langt væk denne gang, tør vi ikke vente til midt november med at starte planlægning op.
Der vil imidlertid også blive plads til en alternativ tur lidt nærmere på os i Kr. Himmelfartsferien – kunne du tænke dig at planlægge en sådan, så giv gerne et praj inden medlemsmødet d. 13. november. Så kan vi måske nå at informere ud om det inden mødet.

Inden dette møde vil vi gennemføre en "temperaturmåling" blandt alle klubmedlemmer. Det gjorde vi senest i 2012. Her vil I blive spurgt vedr. forskellige emner og det bliver muligt at komme med holdninger og idéer. Resultatet bliver præsenteret og debatteret på medlemsmødet.

Vi arbejder på en klubaften med besøg af Brian Holm til vinter. Den bliver i givet fald hos Fri Bikeshop i Haslev. Derudover bliver der et par værkstedsaftener med et begrænset antal pladser. Vi gentager succesen fra sidst med den ene kun for kvinder. Hold øje med kalenderen på hjemmesiden for datoer og tilmelding.

Vi har igen i år sat medlemsrekord; vi er nu 310 medlemmer – dette sammen med et større overskud fra Forårsløbet end budgetteret med, gør at vores økonomi ser en hel del bedre ud end vi på et tidspunkt frygtede og som førte til lidt stramninger på udgifterne. Vi forventer nu et underskud på året kr. 38.000,- mod budget minus kr. 64.500,-

Der er behov for nye folk i flere udvalg. Jesper Jørgensen har efter lang og tro tjeneste forladt MTB udvalget. Henrik Mathiesen skifter træningsudvalget ud med MTB udvalget; men Henrik og Flemming Meier kan godt bruge et par stykker mere, hvis vi skal holde et godt aktivitetsniveau der.
Træningsudvalget har kørt sæsonen lidt på vågeblus; nok primært på grund af skadede spillere. Men med Henriks udtræden er der plads til nye – det samme gælder i Løbsudvalget, hvor nyt blod gerne snart må indfinde sig og "blive lært op". Henvend dig til en i udvalgene eller til formanden, hvis du har mod på at give et nap med. Vores klub fungerer kun, såfremt nogen medlemmer hjælper til med diverse planlægning og gennemførelse.

Anvendelse af den nye App "GoCyclingFriends" er kommet godt fra start. Tidspunktet for lancering havde været mere optimalt i foråret men der var den ikke klar. Der er nu hele 90 medlemmer i vores gruppe og der har været 3 fine "sorte ture" med udgangspunkt i app invitationer. Til foråret tænker jeg vi deler den op i grupper der svarer til vores almindelige hold. Det vil naturligvis være helt legalt at være med i flere grupper og så vurdere de ture der kommer op i disse.
Vi vil prøve at bruge app'en også til vinterens landevejs- og MTB træning – måske kan det trække nogen flere med ud i den friske luft, når man kan se at der også kommer andre. Mere om det senere.

Nogen bestyrelsesmedlemmer har i løbet af sommeren brugt en lørdag formiddag på at rydde op i vores depot på Maglemølle. Mogens Petersen fra hold 4 er ny depotbestyrer fra d. 1. oktober; vær venlig at hjælpe med at holde orden dernede.
Rundt om Næstved udvalget
Biking event hos Happy2fitness til fordel for Svov...
 

Kommentarer

Der er endnu ingen der har kommenteret på dette indlæg.
Så du kan være den første til at kommentere på det.
Already Registered? Login Here
Gæst
tirsdag, 26. september 2017

Husk

 

Rabat til Medieløbet

Er du medlem af klubben kan du få 15% i rabat på deltagergebyret til Medieløbet d. 9. september. Kontakt formanden for instruktion.

 

Træning fra 1. september

Tirsdage og torsdage fremrykkes træningen til kl. 17:30 grundet mørkets tidligere frembrud. Husk at medbringe et par lygter. Som altid fra Næstved Kommunes administrationsbygning i Rådmandshaven.

 

FAQ

Har du et spørgsmål du ikke lige finder et svar på, så prøv søgefunktionen på siden eller vores FAQ.

 

Klubtøj

Når du køber klubtøj i webshoppen så husk du selv skal hente det hos Fri Bikeshop i Ringstedgade. Du skal ikke vente på at pengene bliver trukket på din konto ved betaling med dankort - de vil først blive trukket når tøjet er afhentet.

 

Blog på hjemmesiden

Det er vigtigt vi til stadighed publicerer nye artikler her på siden. Derfor - når du har været ude at opleve noget spændende så send et billede og en lille historie til webmaster. Du er også meget velkommen til at skrive historien selv direkte på hjemmesiden - det gør du når du er logget ind via menuen "Min menu" i logud boksen.

 

Upload billeder

Tag nogle billeder når du er ude med din cykel og upload dem til hjemmesiden her. Kræver at du er logget ind. Der går kort tid før de er synlige - webmaster skal lige publicere dem. Du er også velkommen til at sende dem til webmaster i stedet.

 

Referater m.v.

Du finder seneste referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger her. (Kræver log ind).

 

Støt vores annoncører

Medlemslogin

Kun medlemmer af Næstved Cykel-Motion kan logge ind. Mangler du login så skriv til webmaster.

Opslagstavlen

Annoncer

Velkommen til

René Winther Larsen
Leif Christensen
Helle Roested
Poul Jensen
Gitte Buchholtz
Carsten Hyld
Jens Molter Pedersen
Verny Schak Krog
Kaj Nielsen
Benny Andersen
Michael Sørensen
Kristian Ellehauge Hansen
Susanne Munksgaard
Thomas Munksgaard
Thomas Holmstrand

Tilmelding til nyhedsmail

Nyhedsmail sendes 4 - 6 gange om året. F.eks. når det er muligt at tilmelde sig et løb eller et arrangement.
Afmelding er til enhver tid muligt. Tilmeld dig ikke, hvis du er medlem af klubben.

Næstved Cykel-Motion på strava.com