1. april - 31. august | 1. september - 30. september | 1. oktober - 31. marts |
Racercykel Team Q (Kvinder) Team Q socialride den 1. lørdag i måneden. Mountainbike |
Racercykel Team Q (Kvinder) Mountainbike Lørdage kl. 9:00 |
Racercykel Mountainbike |
Hvis intet andet er nævnt i kalenderen så er mødestedet Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
(Foran indgangen til kommunens administration).
Det er gratis at køre med de første 3 gange, man kan bare møde op, så finder vi et hold der passer dit tempo.
TeamQ kører socialride, hver den 1. lørdag i måneden. Vi kører ca 1.5-2 timer med start kl. 9.30 fra Rådmandshaven. Første gang på lørdag, den 6. april.
Søndag d. 21. april 2024 - afholder Næstved Cykel-Motion for tiende gang Forårsløbet, som et åbent løb på landevej. Der bliver ligesom tidligere år, tre ruter at vælge imellem - 60, 90 og 120 km. Masser af højdemeter og gode udfordringer, der vil teste din grundform her i begyndelsen af sæsonen med raceren!
Løbet har altid været kendt for fine udfordrende ruter og gode depoter, og sådan bliver det igen i år.
Der vil være ét depot på 60 km., to på 90 og 120 km., samt et ekstra vanddepot på 120 km. I målområdet bliver du efter løbet tilbudt en sandwich, øl eller vand samt kaffe/te og kage. Dette er dækket af dit tilmeldingsgebyr.
Sikkerheden vil blive prioriteret højt, så igen i år vil BMW Marchalls følge rytterne rundt på de to lange ruter. Du har naturligvis også hjelm på under løbet.
Ruterne "går højre om", og vil derfor primært bestå af højresving selvom dem til venstre ikke helt kan udgås.
Hvor større veje skal krydses, vil der være flagposter som sørger for at du kommer sikkert over.
I 2024 bliver der også tidtagning med chip. Det muliggør at der hurtigt bliver en resultatliste til rådighed når alle er kommet i mål.
Alle ruter går over en af de bedste/værste bakker på Sydsjælland - nemlig Svennerup Bjerg eller i daglig lokal tale blot kalde "P2 Bakken". Derudover har vi fundet 6 andre nævneværdige bakker som ruterne kommer over.
|
60 km |
90 km |
120 km |
længde i meter |
gennemsnitlig stigning |
Gambakkevej |
x |
x |
x |
1.200 |
3 % |
Svennerup Bjerg (P2 bakken |
x |
x |
x |
1.200 |
4.0 |
Bækkeskov Stræde |
x |
x |
x |
3,600 |
2.0 |
Ørslevvej |
|
|
x |
1.400 |
2,5 |
Sværborgvej |
|
|
x |
900 |
2,5 |
Næstelsø Præstemark |
|
x |
x |
1.400 |
2,5 |
Størlingevej |
|
x |
x |
700 |
3.0 |
Du kan vælge mellem tre ruter: 60km. 90km. eller 120km. Længden på den enkelte rute vil dog fortsat kunne afvige en smule.
Alle ruter kommer over nogle bakker så du bliver udfordret uanset hvilken rute du vælger.
Du kan downloade 60 km ruten til gps her.
Du kan downloade 90 km ruten til gps her.
Du kan downloade 120 km ruten til gps her.
Husk eventuelt at downloade rutefiler lige før løbet. Der kan komme mindre ændringer fx på grund af vejarbejde.
Et par dage efter løbet regner vi med at kunne offentliggøre mange flotte billeder fra turen.
https://www.sportstiming.dk/event/13839
|
Hermed mine oplevelser og erfaringer som nyt medlem i Næstved Cykel Motion
Jeg har kun positive erfaringer med det første ½ år i NCM, fra den allerførste dag, har alle jeg har mødt hjulpet, kommet med gode råd, taget én under vingerne for at man hurtigt lærer at cykle med, formationer og så videre.
Spørger man om noget, får man altid et relevant svar og hjælp, en positiv oplevelse.
Fra allerførste dag, har alle taget rigtig godt imod mig som ny, og jeg kan se at andre nye får den selvsamme modtagelse og det er simpelthen fantastisk.
Inden jeg startede i NCM, var jeg lidt nervøs for om jeg kunne følge med i forhold til hastigheden, da jeg havde hørt at man skulle kunne cykle 50 km uden problemer før man meldte sig ind. Dette passer så ikke, det er med at få meldt sig ind hurtigst muligt, for man lærer det bedst her.
En anden ting jeg overvejede inden jeg meldte mig ind, var om jeg ville møde grejfreaks, der ville se ned på den gamle havelåge jeg havde, men det har jeg slet ikke mødt og alle mine fordomme er ikke blevet indfriet. Hvilket ærgrer mig en smule for så have jeg nok startet med at cykle en del år før....
Jeg kan reelt ikke komme på noget negativt. Klubben er bygget op på en måde, så det mest handler om at komme ud og cykle og have fælles sociale oplevelser sammen, om det er Mountainbike eller racer.
Jeg har ikke været til mountainbike men har prøvet Zwift (hometrainer) hen over vinteren i stedet og jeg må konstatere at jeg savner decideret at komme ud på landevejen igen, sammen med holdet, det sociale i de timer man er afsted, er lige mig.
Så kære nye medlem uanset niveau, se at få nogle prøvetimer i NCM, kan varmt anbefales.
Med venlig hilsen
Brian Winther
Kære medlem af Næstved Cykel Motion,
Sæt kryds i kalenderen onsdag den 06.09.2023 kl. 18.30 - 20.00, hvor klubben inviterer til informationsmøde for vores forårs cykeltur 2024 til Gardasøen (Italien), der som vanligt finder sted i Kr. Himmelfartsdagene (08 - 12.05.2024).
Vi har i år valgt at benytte os af en rejsearrangør, der besidder et meget stort lokalkendskab til området, uanset om vi snakker ruter til MTB/racer eller restauranter/hoteller eller området generelt.
Turen er som udgangspunkt planlagt med fly transport T/R (kør selv er også en mulighed), halvpension, mad til frokost, transport af en cykel og 20 kg. kuffert pr. person T/R
Ovennævnte uddybes i detaljer på selve informationsmødet, herunder flyafgang og tilskud fra klubben, som finder sted påHerlufsvænge 14B, 4700 Næstved (indkørsel fra Ringstedgade)
For dem der ikke har mulighed for at deltage i dette møde, men er interesseret i at høre nærmere, vil det gennemgået materiale blive fremsendt efterfølgende.
Denne information er også sendt pr. mail. Hvis I ikke har modtaget mailen så prøv at tjekke SPAM filteret
Venlig Hilsen
Bestyrelsen i Næstved Cykel Motion