Alle nyheder og blogs
Hjælp

   NcM Logo  hvid

Skriftstørrelse: +

Tour du Mont Blanc V - Race day (fortsat)

20170715_123444

Col de Grand Saint Bernard (HC) er med sine 2469 m det tredie højeste bjergpas i Schweiz og forbinder Valais' kantonhovedstad Martigny med Aosta dalen i Italien. Nu om dage er passet transportmæssigt erstattet af en tunnel, som dog kun må bruges af motoriserede køretøjer. Cyklisterne må svede sig over toppen. Napoleon brugte passet til at trænge ind i Italien i år 1800, men er nok mest kendt for sit hospice fra 1049 hvor munkene nogle hundrede år senere begyndte at bruge St. Bernhards hunde til alpine redningsaktioner. Dem så jeg dog ikke noget til på turen over passet. Skuffelse! Stigningen lever til gengæld op til navnet med 26 km klatring op ad knap 1600 højdemeter. Der er depot med vand og chips efter ca. 600 hm. Jeg genfylder og får taget et billede af depotvognen. Fejrer passagen af "Col à 4 km"-skiltet med dagens første håndfuld vingummier. Lækkert! De sidste 500 hm er de hårdeste med et snit over 8 % og flere stræk over 10 %. Der er god rygvind op ad bjerget og hvor dejligt det end lyder, så ved jeg bare at modvinden rammer mig senere. Vi skal jo hele vejen med uret rundt om Mont Blanc. Der er ingen steder at gemme sig, medmindre jeg kan sidde i en gruppe. Men det er ikke nemt. Feltet er tyndt og spredt godt ud. Fordel max. 500 ryttere over et tidsinterval på 4-5timer på dette tidspunkt i løbet, så har du kun 2 ryttere indenfor et minut. Ved målstregen er afstanden 8 timer for første til sidste mand.

Jeg er rigtig glad da toppen passeres ca. 12.30 og depotet (nr. 5) med både vådt og tørt ligger ret fremme ved søen med det italienske navn Lago del Gran San Bernado . Der er bl.a. flûtes med brie, appelsinbåde, banan, energibarer samt vand og energidrik. Jeg fylder hænderne og finder en plads med læ mellem 2 biler hvor jeg kan sidde ned. Solen varmer, men luften heroppe er både tynd og kold. Det er vel 10 grader så jeg spiser fortsat iført løse ærmer, vindvest og handsker der blev påført på vej op ad bjerget. Det bliver tid til et par billeder mere; det ser jo fint ud med tidforbruget. En sluttid på 17 timer er afgjort indenfor rækkevidde. So far, so good. Det skal her lige nævnes, at løbet kan køres som duo, hvor rytter 2 afløser rytter 1 netop på toppen af Grand Saint Bernard. Desværre er der ingen bus-service, så rytterne skal selv transportere sig hhv. til og fra toppen. Uundgåeligt, men ikke specielt tiltalende med 160 km bil-bjergkørsel hjem når man godt baldret bliver afløst halvvejs på ruten. Efter min smag, altså.

Nedkørslen er fantastisk! Grænsen til Italien passeres lige efter toppen og så er det bare fuld fart nedad på god asfalt. Trafikken er dog en udfordring, da det ikke er alle billister der tjekker spejlene og ser de hurtigere cyklister vente på at komme udenom. Jeg overhaler på vej nedad en polsk følgebil, jeg har set adskillige gange undervejs. Jeg må ligge foran den cyklende polak, for jeg ser kun bilen med (antager jeg) kone og datter i venteposition hver gang jeg passerer dem, men aldrig rytteren. De små 35 km nedad flyver afsted og jeg er vel nede på knap 40 minutter. Samtidig stiger temperaturen og pludselig er det svedigt varmt. 28 grader siger Garmin'en. Dejligt at være i Italien! Jeg er nået ned i Aosta-dalen, den nord-vestligste region i Italien. Jeg rammer byen Aosta, der med sine 34000 indbyggere er den største i området. Ruten er ved sving og rundkørsler markeret med gule skilte, men når trætheden melder sig, kommer tvivlen snigende. Er jeg på rette vej? Der er pludselig ikke en eneste anden rytter i sigte! Jeg er lige ved småpanikke, da jeg overhales af en af løbets "Sécurité"-motorcykler. Yes! Den er god nok. Jeg tramper en god portion watt ud i pedalerne og forfølger motorcyklen gennem byen. Et par tricky sving senere er vi ude af byen og roen genindfinder sig. Det gør modvinden desværre også (jeg vidste det..) så det er bare ned i styret og fremad. Det lykkes at indhente en anden rytter, som viser sig ikke at være løbsdeltager men en lokal motionist. Men pyt, vi deler et par føringer over de næste par km og pludselig er vi 4 ryttere samlet, hvor 3 af os har samme destination. Dalstykket afløses hurtigt af en jævn stigning som leder op til depot 6 i La Salle hvor flaskerne genfyldes og en energibar nedsvælges. Der kommer også lidt i lommerne. Der er god plads viser det sig. Min vindvest har åbenbart fået sig en flyvetur. Øv – men OK – den var alligevel ikke i klubfarven. I depotet møder jeg de 2 danskere der overhalede mig tidligere. De ser knap så flyvende ud som på Forclaz, men kommer dog ud af depotet før mig. Herefter går det lidt ned og lidt op før benene igen for alvor kommer i arbejde.

Nu starter så dagens tredie HC-stigning: Col du Petit Saint Bernard. Jeg ved det ikke på dette tidspunkt, men det viser sig, at der huleme ikke er meget "Petit" over den stigning. Den er ganske vist "kun" 2188 m høj, men der er over 1100 hm og 22 km til toppen og den føles så grotesk, nederdrægtig lang at jeg når igennem alle de bandeord jeg kender op til flere gange (også de udenlandske), når jeg gang på gang drejer ud af et sving og forventer at se toppen, men i stedet bare ser det næste sving. Dræbende! Jeg omdøber bjerget til "Col du ubarmhjerlig-lang-og-aldeles-ikke Petit Saint Bernard" og glæder mig over at udtrykket "den trak sgu tænder ud" ikke udmønter sig i praksis, da jeg så skulle æde suppe resten af livet. Opmuntrende er det dog at jeg overhaler både de 2 danskere og op til flere andre udkogte ryttere på stigningen. Det giver altid god moral. Til min overdrevne glæde åbner landskabet sig pludselig foran mig og jeg kan længere fremme se både bygninger og flag der klart indikerer, at her er ikke alene top og depot men også grænsen tilbage til Frankrig. "Vive la France" råber jeg til opmuntrende klapsalver da jeg kaster min cykel over landegrænsen og går ombord i depotet. Abrikoser, vingummier, bananer; ja tak! Jeg glemmer at tage billeder og kan ikke huske nu hvad klokken var. Men der er kun 85 km tilbage. Nåja – og to bjerge...

Fortsættes...


Tour du Mont Blanc VI - Race day (afslutning)
Tour du Mont Blanc IV - Race day!
 

Kommentarer

Der er endnu ingen der har kommenteret på dette indlæg.
Så du kan være den første til at kommentere på det.

Husk

 

Træning fra 1. oktober

Der er nu kun træning på landevej kl. 10 om søndagen. MTB træning er kl. 10 om lørdagen.
Som altid fra Næstved Kommunes administrationsbygning i Rådmandshaven.

 

FAQ

Har du et spørgsmål du ikke lige finder et svar på, så prøv søgefunktionen på siden eller vores FAQ.

 

Klubtøj

Når du køber klubtøj i webshoppen så husk du selv skal hente det hos Fri Bikeshop i Ringstedgade. Du skal ikke vente på at pengene bliver trukket på din konto ved betaling med dankort - de vil først blive trukket når tøjet er afhentet.

 

Blog på hjemmesiden

Det er vigtigt vi til stadighed publicerer nye artikler her på siden. Derfor - når du har været ude at opleve noget spændende så send et billede og en lille historie til webmaster. Du er også meget velkommen til at skrive historien selv direkte på hjemmesiden - det gør du når du er logget ind via menuen "Min menu" i logud boksen.

 

Upload billeder

Tag nogle billeder når du er ude med din cykel og upload dem til hjemmesiden her. Kræver at du er logget ind. Der går kort tid før de er synlige - webmaster skal lige publicere dem. Du er også velkommen til at sende dem til webmaster i stedet.

 

Referater m.v.

Du finder seneste referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger her. (Kræver log ind).

 

Støt vores annoncører

Medlemslogin

Kun medlemmer af Næstved Cykel-Motion kan logge ind. Mangler du login så skriv til webmaster.

Opslagstavlen

Annoncer

Velkommen til

René Winther Larsen
Leif Christensen
Helle Roested
Poul Jensen
Gitte Buchholtz
Carsten Hyld
Jens Molter Pedersen
Verny Schak Krog
Kaj Nielsen
Benny Andersen
Michael Sørensen
Kristian Ellehauge Hansen
Susanne Munksgaard
Thomas Munksgaard
Thomas Holmstrand

Tilmelding til nyhedsmail

Nyhedsmail sendes 4 - 6 gange om året. F.eks. når det er muligt at tilmelde sig et løb eller et arrangement.
Afmelding er til enhver tid muligt. Tilmeld dig ikke, hvis du er medlem af klubben.

Næstved Cykel-Motion på strava.com