I forbindelse med træning køres der primært på to forskellige måder – afhængig af hold og holdstørrelse: Paradekørsel og rulleskift.

Paradekørsel:

Alle hold benytter denne køreform – på nogle hold benyttes denne form under hele træningen mens den på andre hold benyttes før, imellem og efter interval- eller bakketræning eller hvad der måtte være på programmet den enkelte dag.
Rytterne kører på to rækker. De to forreste finder stille og roligt og ofte uden ord ud af, hvornår den inderste rytter i rækken lader sig glide en smule tilbage – næsten umærkeligt for de øvrige, og den yderste øger hastigheden lige så umærkeligt; trækker over og bliver den nye forreste inderste rytter. Den yderste række trækker herfter frem så der er en ny forreste yderste rytter. En føring vil typisk være på 300 – 500 meter men det kan variere afhængig af hvem der er med i feltet og hvor lang turen er samt vind og bakker på turen. Det kan med andre ord både være den inderste og den yderste rytter der bestemmer, hvornår der skal skiftes. Den inderste har jo også haft en føring som den yderste og kan derfor være den der trænger til at ligger bagved en anden.
Når der kommer en forhindring der kræver det vil der blive givet kommandoen "LINJE". Det betyder at alle hurtigst muligt skal ind på én række. Du kan naturligvis også selv give kommandoen, hvis det er dig der opdager forhindringen. Det kan være en bakke med ringe oversigt eller en bil eller andet der blokerer vejbanen.
Det sker ved, at de to forreste sætter hastigheden lidt op – den inderste mere end den yderste. Alle i den yderste række trækker herefter ind bag den de lå ved siden af. Når det er indøvet godt så tager det meget få sekunder at komme ind på én række. Når der er plads igen, giver kaptajnen eller en anden besked og alle finder ud på den plads de havde igen.

Rulleskift:

Denne køreform benyttes ofte af de hold der kører hurtigst som alternativ til paradekørsel. F.eks. mellem indlagte intervaller. I princippet er køreformen magen til paradekørsel men der skiftes kontant. Således kommer den ene række til at holde én fart mens den anden række kører en anelse hurtigere. Der må ikke være for stor forskel så giver det ryk bagest når man skal over i den anden række.

I modsætning til paradekørsel, kan der skiftes rundt både med og mod urets retning. Det afhænger af, hvor vinden kommer fra. Kaptajnen bestemmer hvilken vej der køres rundt. Rotationsretningen vil være sådan, at der køres hurtigst i den række hvor der er læ fra den anden række. Ved mange sving holdes skifteretningen ofte selv om den indimellem i princippet vil være forkert. Dette for ikke konstant at skulle ændre rotationsretningen.
Ved et lidt større antal ryttere, hvoraf nogen måske ikke er så øvede i denne køreform, kan det være en hjælp, hvor den rytter man skal ind foran siger "fri" når der er plads; ligeledes kan man sige "sidste" når man bagfra kører forbi den nye sidste ryttter. Så ved vedkommende, at han/hun nu skal være klar til at sætte hastigheden lidt op og følge efter ham/hende der netop sagde "sidste".
Når man er kørt ind foran den forreste rytter gælder det om hurtigt at sænke hastigheden en smule (ikke bremse) så man kører med den hastighed der gælder for den række. Det sker bedst ved at skifte til et lavere gear og holde samme kadence.
Ligeså gælder det om bagfra hurtigt at følge med op i fart så der ikke bliver huller i rækken. Lyt efter dem der er erfarne i denne køreform, hvis du ikke selv er det og se godt efter, hvordan de øvrige kører. I det hele taget kræver denne køreform stor koncentration da man hele tiden skifter plads; og vi vil meget gerne undgå klassikeren med at én med sit forhjul rammer en andens baghjul – ofte med styrt til følge.
Som ved paradekørsel anvendes kommandoen "LINJE" til at komme ind på én række ved forhindringer. Og det sker på samme måde.